Gå til forsiden
Rytmegymnastik & dans
Springgymnastik
Håndbold
Fodbold drenge
Musik
Krop & Sundhed

Krop og sundhed

For at din krop kan fungere optimalt, er det vigtigt, at den får det rigtige at spise mange gange i løbet af dagen. Det er dokumenteret, at den mad, vi spiser, har stor indflydelse på koncentration og indlæringsevne. Det er også vigtigt med hyppig aktivitet både for din krops udvikling og din mentale parathed.
På linjen "Krop og Sundhed" får du udfordringer såvel bevægelsesmæssigt som teoretisk. Linjen henvender sig til dig, der gerne vil have en stor forståelse for den måde, din krop fungerer på samt hvilken betydning, bevægelse og indtagelse af forskellige fødevarer har for din krops ydeevne.
Indhold:
Vi giver dig en indsigt i kroppens måde at omsætte fødevarer på, og hvad det betyder for dig og din krop.
Hvor langt kan du f. eks løbe på en Yankie Bar eller en gulerod?
Vi giver dig indsigt i teori omkring motion, belastning og varighed (puls, udholdenhed, intensitet)
Du får en masse idræt udendørs- hele året. Discipliner: løb, gang, cykling, naturfitness/crossfit og alt muligt andet på et niveau, så alle får rykket sig fysisk.
Linjen er i høj grad både teoretisk og fysisk, dvs. du skal både sidde på skolebænken og ud at bevæge dig.
Da bevægelsestimerne er udendørs, skal du være parat til at være udenfor i al slags vejr, regn, solskin sne og kulde.