Fitness efterskole på Sjælland
På Fitnesslinjen vil vi gennemgå forskellige former for træning såsom kredsløbs-, styrke- og udholdenhedstræning. Derudover vil du få undervisning i anatomi, fysiologi og ernæringslære. På den måde opnår du en viden om sammenhænge mellem træning, kost og sundhed.
Du vil få en bedre forståelse af kroppen og blive i stand til at udforme dine egne træningsprogrammer. Undervisningen vil veksle mellem teori og praksis, og i løbet af skoleåret vil vi foretage forskellige tests, så vi kan fastlægge dine potentialer og nærmeste udviklingszoner.
Ud over den almene kredsløbs-, styrke- og udholdenhedstræning kan du på Fitness også få nogle anderledes sportslige oplevelser som f.eks. crossfit, boksetræning, yoga eller klatring.