Springgymnastik
Kunne du tænke dig at lære at springe, eller er du erfaren springer, der søger udvikling? Så er Springgymnastik på Idrætsefterskolen Ubby lige noget for dig! Her står et skarpt trænerteam klar til både at undervise og udvikle dig inden for bane- og trampolinspring. Linjen er for alle – nybegynder som øvet.
Efterskole med Springgymnastik på Sjælland
På linjefaget Springgymnastik på Idrætsefterskolen Ubby står vi aldrig stille. I stedet flyver vi igennem luften, når vi træner trampolin- eller banespring og udfordrer hele kroppen. Du kommer til at svede, grine, træne benhårdt og udvikle både kondition og springteknik.
Undervisning til gymnaster på alle niveauer
Vi har plads til alle på linjefaget og planlægger træningen efter den enkelte gymnasts niveau. På den måde er du sikret udfordringer og udvikling, der passer til dig.
Vi starter efterskoleåret op med grundteknik og stationstræning for at opbygge et solidt gymnastisk fundament. Herefter bygger vi ovenpå og træner frem mod ”færdige spring”, som bliver en del af elevholdets opvisningsprogram.