Idrætsefterskole på Sjælland med fodbold, håndbold, springgymnastik, dans m.m.
Idrætsefterskole på Sjælland med fodbold, håndbold, springgymnastik, dans m.m.
Smiley for idrætsefterskole på Sjælland
  • Besøg Idætsefterskolen Ubby
  • Venskab på Idrætsefterskolen Ubby

IDRÆTSEFTERSKOLEN UBBY · Hovedgaden 8 · 4490 Jerslev Sjælland · Tlf.: 59 59 52 20 · E-mail: kontor(at)ubby.dk · FRISKOLEN UBBY: www.friskolenubby.dk

Fodboldlinjen for drenge

  • Fodbold på Idrætsefterskolen Ubby
  • Fodbold og fællesskab på Idrætsefterskolen Ubby
  • Efterskole med fodboldlinje på Sjælland
  • Drengefodbold på Idrætsefterskolen Ubby
  • Fodbold og fællesskab på Idrætsefterskolen Ubby
  • Fodboldefterskole på Vestsjælland
  • Fodbold på Idrætsefterskolen Ubby

Fodboldlinjen er for dig, der kan lide at spille fodbold - uanset hvilket niveau du starter på. Vi planlægger træningen, så alle spillere har mulighed for at udvikle sig, hvis bare lysten og viljen er til stede. 

Turneringer og stævner

På Fodboldlinjen deltager vi i turneringer, som passer til det niveau vores to hold er på. Derudover spiller vi testkampe – ca. 10-14 kampe pr. hold pr. skoleår. Så vidt det er muligt, deltager vi også i et stævne en gang om året.

I vintersæsonen spiller vi indendørs fodbold, hvor vi bl.a. har to store oplevelser at se frem til: I december afholder vi selv "Indendørs Fodbold Festival", hvor stævnestrukturen giver mange jævnbyrdige kampe til alle deltagende. Efter Nytår deltager vi med to hold i Sjællandsmesterskaberne for efterskoler, hvor de bedste fodboldhold går videre til DM for efterskoler.

Faciliteter

Vores faciliteter rummer eget anlæg med 11-mands fodboldbane. Derudover har vi fodboldstadion til rådighed inden for kort afstand. Når vejret ikke tillader at spille på græs, træner vi på en kunstbane, som ligger ca. 8 km fra skolen.

Fodboldlinjens fire grundværdier

På fodboldlinjen arbejder vi ud fra vores fire grundværdier:

  • Forpligtende fællesskab
  • Personlig udvikling
  • Spilleglæde
  • Vindermentalitet 

Ud fra disse grundværdier danner vi dig teknisk, taktisk, fysisk og mentalt som fodboldspiller, så du bliver en mere komplet spiller efter et år hos os.

Du får et stort medansvar i løbet af året - både i form af praktiske opgaver i hverdagen og i form af opgaver i forbindelse med trænings- og kampsituationer. Derudover nedsætter vi hvert år et dynamisk anførerråd på linjen, som vil få ansvar bl.a. i forhold til at præge stemningen på Fodboldlinjen i en positiv retning.

Hvor meget fodbold får jeg?

Vælger du fodbold som A-fag, træner du tre gange om ugen i 1,5 time og vil få rig mulighed for at udvikle dig til en bedre spiller. Du kan også vælge fodbold som B-fag, hvor du træner 1,5 time to gange om ugen.

Kombiner fodboldlinjen med andre linjefag

Vil du have mere end ét linjefag, er Springlinjen, ”Krop & Sundhed – Fit” eller ”Krop & Sundhed – Løb” gode bud. Kan du slet ikke få fodbold nok, er Boldlinjen også en mulighed.

Vælg Fodboldlinjen, hvis du vil:

  • Blive en mere kompetent fodboldspiller, uanset hvilket niveau du starter på
  • Opleve et godt sammenhold og have det sjovt på en fodboldbane
  • Deltage i turneringer med andre skoler

Se flere billeder fra vores fodboldlinje.