fbpx

Idræt på Ubby

Vi er vilde med sport!

Idræt på Ubby

På Idrætsefterskolen Ubby er vi vilde med sport, og vores ambitioner er høje. Det betyder, at når du vælger Idrætsefterskolen Ubby, er du indstillet på at arbejde individuelt og sammen med andre for at forbedre dig mest muligt.

Vi har plads til dig, der gerne vil. Vi kræver, at du yder dit bedste for at udvikle dig mest muligt. Det er en forudsætning, at du møder i god form, og at fysisk aktivitet ikke er fremmed for dig.

Du har mulighed for at have et linjefag à 6 lektioner om ugen. Derudover har vi på efterskolen en masse valgfag, som giver dig mulighed for endnu mere idræt.

Du skal deltage i efterskolens fællesgymnastik. Gymnastikken danner grundlag for skolens opvisninger rundt om på Sjælland og er én af vore store “fællesskabsskabere”. Vi har ca. 15 opvisninger i marts og april, og det er obligatorisk, at alle deltager i disse.

Idrætsefterskolen råder over gode halfaciliteter til såvel boldspil som gymnastik. Derudover har vi store grønne områder til bl.a. fodbold og andre udendørsaktiviteter.

 

Fællesgymnastik

På Idrætsefterskolen Ubby dyrker vi fællesgymnastik. Og det er der mange gode grunde til.

For fællesgymnastik handler om at være fælles om et projekt. Om at være en del af et opvisningsprogram, der senere skal vises for massevis af tilskuere. Uanset om du er nybegynder eller har dyrket gymnastik i mange år, vil du spille en vigtig rolle i vores opvisninger – og blive en del af et helt særligt fællesskab.

Alle skolens elever deltager i fællesgymnastik, og der er undervisning to gange om ugen. Her sammensætter og øver vi et 25-30 minutters opvisningsprogram, som vi tager ud og opviser i løbet af foråret, hvor du kommer til at stå overfor et rigtigt, levende publikum og vise alt det, du har lært.

Opvisningerne er både udfordrende og nervepirrende, men vi lægger stor vægt på også at have det sjovt imens. Og uanset om du får en stor eller lille rolle i opvisningerne, vil du blive udfordret og være en del af et stærkt hold, hvor alle er afhængige af hinanden.

Hvis du bliver bidt af gymnastikken, kan du også vælge springgymnastik som linjefag – eller dyrke din yndlingssport i et af vores andre linjefag.

Skriv til os

Kontoret har åbent på
skoledage fra 8.00 til 13.00

Denne side er beskyttet af Google reCAPTCHA,
Privat Politik og gældende Terms of Service.